Arkivfoto.

Arkivfoto.

Forfærdelig tragedie: 12-årig pige dræbt

Pige på løbehjul blev påkørt af en bil

En 12-årig pige blev i morges i Østervrå i Vendsyssel påkørt af en bil. Pigen omkom efterfølgende af sine kvæstelser. De pårørende til pigen er underrettet, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete på Brøndenvej, 9750 Østervrå, kl. 07.27, da pigen, der var på løbehjul, blev påkørt af en bil.

"Pigen pådrog sig alvorlige kvæstelser i forbindelse med ulykken, og hun blev med ekskorte kørt til Aalborg Universitetshospital," siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Pigen blev efterfølgende på hospitalet, kl. 09.02, erklæret for død.

Føreren af bilen, en mand i 50’erne, der påkørte pigen, er uskadt, men han blev efterfølgende anholdt af politiet, da man har mistanke om, at personen var påvirket.

Politiet er i øjeblikket i færd med at foretage en række undersøgelser på uheldsstedet på Brøndenvej, ligesom en bilinspektør arbejdet på stedet.

"Vi kan ikke udtale os nærmere omkring ulykkens omstændigheder. Det er vi ved at undersøge. Derfor vil både politi og bilinspektør arbejde på stedet i længere tid for at undersøge og dokumentere alle omstændighederne omkring ulykken," siger vagtchefen.

Publiceret 11 November 2019 09:54