Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Bits and Splits - stock.adobe.com

Røverisk overfald på åben gade: Mand gennemtæsket og plyndret af fire mænd

Fyns Politi efterlyser vidner til et groft røveri i Svendborg

Af
Jacob Nielsen

Fyns Politi beder offentligheden om hjælp i en sag, hvor en 25-årig ung mand blev tildelt flere sag i ansigtet og herefter frarøvet sin telefon og pung. Episoden fandt sted i går aftes mellem klokken 23.15 og 23.30 på Toldbodvej ved busterminalen i Svendborg.

Her blev den 25-årige antastet af fire unge mænd, der bad ham om udlevere mobiltelefon, pung og værdier, hvilket han umiddelbart afviste. Det fik gerningsmændene til at tildele manden flere slag i ansigtet og vælte ham omkuld, hvorefter de tog hans mobiltelefon, cigaretter og hans pung indeholdende diverse betalingskort og et mindre kontantbeløb.

Den 25-årige har følgende beskrivelse af personerne bag overfaldet.

Hovedmanden beskrives som: Mand, ca. 20 år, 190 cm. høj, mørk i huden, talte dansk med arabisk accent, mørkt hår kortklippet i siderne og længere for oven, iført hvid hættetrøje.

De tre øvrige personer beskrives alle som værende mørke i huden, iført mørkt tøj og talende dansk med accent.

Fyns Politi ønsker kontakt til eventuelle vidner, der måtte have set selve røveriet eller gerningsmændene før, under eller efter røveriet.

Kontakt på telefon 1-1-4.

Publiceret 13 November 2019 12:05