Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kvinde kørt ned af flygtende motorbølle: Hvem er 'Peter' - han tabte en ramme øl?

Fyns Politi efterlyser en knallertkører i Faaborg-området, som muligvis hedder 'Peter'.

Klokken lørdag 17.20 blev en 70-årig kvinde påkørt af en knallert på Christian d. IX's Vej i Faaborg, skriver Fyens.dk.

Kvinden fik nogle knubs og blev meget rystet. Føreren kørte fra stedet efter ulykken, men politiet vil gerne tale med ham.

Han beskrives som en mand, etnisk dansk, cirka 30 år, 190 cm. høj, kraftigt bygget og iført mørkt tøj med gule og røde markeringer. Han kørte på en ældre knallert, der var dårligt vedligeholdt og ikke havde nummerplade.

Ved ulykken tabte han en ramme øl, som han efterlod på stedet. Føreren hedder formentlig Peter, oplyser politiet ifølge Fyens.dk.

Politiet beder folk, der ved, hvem han er, om at ringe til 114.

Publiceret 17 November 2019 17:03