Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tiltale: Skolelærer lagde 13-årig pige-elev i håndjern - så voldtog han hende

Lærer tiltalt for ni overgreb mod elev

En idrætslærer på en sjællandsk folkeskole gav en 13-årig elev håndjern på ryggen og halsbånd om halsen, før han voldtog hende i en skov, mens han trak i halsbåndet, så pigen fik svært ved at trække vejret.

Sådan lyder en af ni tiltaler for voldtægter og andre seksuelle overgreb mod den yngre idrætslærer, der mandag stilles for et nævningeting ved Retten i Næstved, skriver Ekstra Bladet.

Over seks retsdage skal den omfattende tiltale mod læreren, der sidder varetægtsfængslet, belyses i retten. Han nægter sig skyldig.

Der er tale om en helt usædvanlig retssag, hvor pigen gennem et par år, da hun var 13 og 14 år gammel, blev udsat for det ene seksuelle overgreb fra læreren efter det andet.

Hun var tilsyneladende skrækslagen for idrætslæreren, der truede med at slå hendes familie ihjel, skriver Ekstra Bladet.

Publiceret 17 November 2019 12:33