Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Ung mand overfaldet og knivstukket:

Måtte søge tilflugt i kulturcenter

Østjyllands Politi har i nat anholdt en 17-årig efter vold og knivstikkeri i Tilst i går aftes

Af
Jonas Wrede Hansen og Louise Nyvang Burmeister

Politiet har natten til onsdag anholdt en 17-årig, der er mistænkt for at stukket en 18-årig i benet med en kniv.

Anholdelsen skete klokken 03.40 i nat i Tilst, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

En 18-årig mand søgte i går aftes tilflugt på Lokalcenter Havkær i Tilst efter at have været udsat for vold og være blevet stukket i benet med en kniv.

Politiet blev tilkaldt klokken 19.11, og området omkring lokalcentret på Mosealleen 53-59 blev afspærret.

"Jeg kan oplyse, at det drejer sig om en mand, der er blevet overfaldet. Lokalcentret derude retter henvendelse til politiet, og så kommer vi derud. Manden er på skadestuen, men han er ikke i kritisk tilstand," fortalte vagtchef Peter Tholstrup sent tirsdag aften til Lokalavisen Aarhus.

Det er endnu uvist, hvad motivet til overfaldet har været.

Publiceret 20 November 2019 09:47