Arkivfoto.

Arkivfoto.

Rasende mandlig hundelufter gjorde det onde ved kvindelig bilist

Kvinden havde på grund af dårligt udsyn ved noget vejarbejde svært ved at se manden, som kom gående med sin hund.

Onsdag aften klokken 20.57 blev en 48-årig kvinde fra Hellerup spyttet i ansigtet af en mand, da hun var kommet kørende ad Rygårds Allé i Hellerup nord for København, oplyser Nordsjællands Politi.

Her havde hun på grund af dårligt udsyn ved noget vejarbejde svært ved at se manden, som kom gående med sin hund.

Manden stillede sig foran kvindens bil og råbte ad hende, og da hun rullede vinduet ned og bad ham om at tage det roligt, gik han hen til bilen og spyttede hende i ansigtet.

Manden beskrives som dansk af udseende, 48-50 år, 185-190 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, gråt fuldskæg. Han var iført grå strikhue, armygrøn dunjakke, mørke cowboybukser og sneakers og havde en hvid schæferhund med sig, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 21 November 2019 11:26