Arkivfoto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Tip førte til kæmpe narkofangst: Mand havde 58,9 kilo hash

En 34-årig mand fra Holland er torsdag ved Retten i Kolding blevet idømt to års fængsel for indsmugling af hash.

På baggrund af et tip slog efterforskere fra Særlig Efterforskning Vest tidligt om morgenen den 24. maj til mod en lastbil på en parkeringsplads i Fredericia. Bag rattet sad en 34-årig hollandsk mand, som blev anholdt, og politiet kunne konstatere, at der lå hash i lastrummet - masser af hash - hele 58,9 kilo.

Den 34-årige chauffør blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør og har siddet varetægtsfængslet siden.

Ved dagens retsmøde erkendte har indsmuglingen af hashen i sin lastbil på en tur fra Holland til Danmark.og modtog en dom på to års fængsel og udvisning for bestandigt.

”Han har erkendt at have indsmuglet de 58,9 kg hash fra Holland til Danmark med henblik på videreovrdragelse til nogle personer, som han siger, at han ikke ved, hvem er. Anholdelsen af ham skete som en del af en større efterforskning målrettet indsmugling og salg af narkotika,” siger anklager for Særlig Efterforskning Vest Signe Gråkjær.

Den 34-årige mand modtog dommen og skal fortsat sidde fængslet, oplyser politiet.

jn

Publiceret 21 November 2019 12:42