Arkivfoto.

Arkivfoto.

Mand amok efter julefrokost: Et stykke med urin, dødstrusler, tæsk og Taxa-terror

En 39-årig mand fra Vestsalling ved Skive gik amok efter en julefrokost torsdag aften.

Han tog en taxa hjem, men ville ikke betale regningen. Politiet blev tilkaldt, og fik manden til at betale, skriver Skive Folkeblad.

Men så startede løjerne: Først gik han hen til en ejendom og tømte sin blære op ad et drivhus i haven.

Det valgte beboerne i huset at påtale over for den 39-årige mand.

"Det resulterede i trusler på livet, hvor han sagde noget i stil med 'Jeg smadrer dig. Jeg tæsker dig til døde'," oplyser politiet til Skive Folkeblad.

Publiceret 22 November 2019 14:03