Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

Måske ligger Ehlers hjælpeløs et sted: Nu har politiet appel til borgerne

Nordjyllands Politi opfordrer borgerne til at lede efter 81-årige Ehlers Pedersen Hjallerup.

Siden torsdag i sidste uge (den 21. november) har 81-årige Ehlers Pedersen fra Møllevangen i Hjallerup været som sunket i jorden.

Nordjyllands Politi har uden held søgt efter den forsvundne mand med betydelige politistyrker.

Politiet har haft politipatruljer, patruljehunde samt drone indsat i den omfattende eftersøgning i området. Indtil videre uden held.

Nordjyllands Politi modtager stadig henvendelser fra befolkningen, som mener at have set den 81-årige, men ingen af disse henvendelser har hidtil givet noget resultat. Lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lars Jensen, opfordrer kraftigt til, at borgerne kigger efter den forsvundne 81-årige mand i haver, udhuse, garager og grønne områder.

"Vores patruljer kigger stadig efter den forsvundne, men vi har ikke mange konkrete spor at gå efter. Vi appellerer derfor også til offentlighedens hjælp til at få undersøgt, hvorvidt den savnede mand skulle ligge hjælpeløs et sted," opfordrer politikommissæren.

Publiceret 25 November 2019 16:06