Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock DiedovStock - stock.adobe.com

Dagens frækkeste: Tyv ribbede bil for dæk og fælge - efterlod ydmygende hilsen til bilejer

Af
Jacob Nielsen

Da en bilejer fra Frederikssund mandag morgen kom ud til sin bil, som holdt parkeret på Korshøj i Frederikssund, fik vedkommende sig helt sikkert noget af et chok.

Bilen, der er en Kia personbil, havde fået fjernet alle sine fire dæk og fælge. Men ikke nok med det. Den ukendte gerningmsmand havde været så fræk at efterlade fire brugte dæk til bilejeren i stedet.

Ifølge Nordsjællands Politi er tyveriet foregået i tidsrummet mellem søndag klokken 12 og mandag morgen klokken 08.10.

Hvis man har set noget, som kan have interesse for sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 1-1-4.

Publiceret 26 November 2019 10:27