Fire køleskabe er blevet efterladt i skovbunden i Store Dyrehave. Foto: Martin Warming

Fire køleskabe er blevet efterladt i skovbunden i Store Dyrehave. Foto: Martin Warming

Svineri af rang: Fire køleskabe og frysere dumpet i skovbunden

Af
Martin Warming

Et stort skovsvin har endnu engang været på spil i Hillerød.

Denne gang drejer det sig om fire køleskabe og frysere, der er blevet smidt i skovbunden på den lille skovvej Mellemvej i Store Dyrehave - ikke langt fra krydset Københavnsvej/Overdrevsvejen.

Det er ikke første gang, der er blevet dumpet affald i skovbunden i det område. I februar sidste år smed ukendte skovsvin et stort læs affald i skovbunden på Hingsterhusvej.

Hillerød Posten ved ikke, hvornår de fire køleskabe og frysere er blevet efterladt i skovbunden. Redaktionen blev opmærksom på skovsvineriet efter at have set et opslag på Facebook-siden 'Hillerød skal være en hyggelig by' onsdag eftermiddag.

Billederne her er taget onsdag aften. Foto: Martin Warming

Billederne her er taget onsdag aften. Foto: Martin Warming

Publiceret 28 November 2019 15:54