Arkivfoto

Arkivfoto

Jagten på Ali og to andre, som voldtog og røvede 28-årig kvinde: Flere har henvendt sig

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget flere henvendelser i forbindelse med sagen om voldtægt og røveri mod en 28-årig kvinde i Exnersgade i Esbjerg den 10. november. Men der er fortsat ikke foretaget anholdelser i sagen, skriver JydskeVestkysten.

"Vi har fået flere henvendelser i sagen, men der er ingen anholdte. Vi afventer svar på tekniske undersøgelser i sagen, og i mellemtiden vil vi stadig meget gerne høre fra folk, der kan have brugbare oplysninger i sagen. Det kan være personer, der mener at have set eller hørt noget i den forbindelse, eller folk, som mener at vide, hvem de mistænkte personer kan være ud fra signalementerne," siger Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Voldtægten og røveriet mod den 28-årige kvinde foregik søndag aften omkring klokken 22.30. De tre gerningsmænd hev kvinden ind i en trappeopgang og gennemførte deres ugerning.

Signalementer

De tre mistænkte i sagen beskrives som følger:

A:

• Mellemøstlig af udseende

• brun i huden

• 20-25 år

• Ca. 168 cm høj, kraftig af bygning

• Sort kort hår og kort tæt sort skæg

• Iført sort vindjakke, sort hættetrøje, cowboybukser, bælte, sneakers muligvis af mærket Nike.

• Talte dansk og blev kaldt ”Ali”

B:

• Dansk af udseende

• Lys i huden,

• Ca. 20 år

• Ca. 184 cm høj, spinkel af bygning

• Lyst hår

• Lang tynd næse, glatbarberet

• Iført en grøn kasket og grå hættetrøje

• Talte dansk

C:

• Mellemøstlig af udseende

• Brun i huden

• 27-28 år

• 178-183 cm høj

• Sort mellemlangt hår og kort tæt sort skæg,

• Talte dansk

Kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen.

Publiceret 29 November 2019 10:47