Mand voldsamok i bybus: Kærestepar måtte flygte
En mandlig buspassagers vrede gik ud over medpassager
Østjyllands Politi modtog torsdag anmeldelse fra en 25-årig mand, som natten til torsdag klokken cirka 00.05 var blevet udsat for vold i buslinie 2A mod Skejby. Det oplyser politiet i døgnrapporten.
Den 25-årige forklarede, at han havde kørt med bussen med sin kæreste fra Hans Hartvig Seedorfs Stræde i Aarhus. I bussen bemærkede den 25-årige, at én af de andre passagerer virkede vred eller oprevet, da han sad og slog på sædet foran sig. Den vrede passager var derefter gået direkte hen mod den 25-årige og havde spurgt ham: ”Har du et problem?” Hvorefter han gav den 25-årige to kraftige knytnæveslag i hovedet.
Den 25-årige og hans kæreste stod af bussen, og gerningsmanden fulgte ikke efter, oplyser politiet.
Den 25-årige fortalte, at da han og kæresten var stået af bussen, mødte de to andre unge mænd, som også havde været udsat for vold i den samme bus. Politiet hører gerne fra de to mænd eller andre, som kan have oplysninger i sagen på telefon 114.
I gårsdagens døgnrapport fra Østjyllands Politi var der også en sag om vold i en bybus. Læs mere i linket herunder.
Gerningsmanden beskrives som
- Mand, afrikansk af udseende
- 25-30 år
- 180 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Med mørk hud og sort, kort hår
- Talte dansk og var iført sort jakke og sorte bukser
Kilde: Østjyllands Politi
Publiceret 29 November 2019 00:00