Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Chaay_tee - stock.adobe.com

Fire kvinder på tyvetogt: Sådan forsøgte de at ribbe tøjbutik

Fire kvinder forsøgte fredag aften omkring klokken 18.30 at stjæle en serie varer fra en tøjforretning i Næstved Storcenter, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var butikkens vagt, der opdagede, hvad kvinderne var i færd med. Vagten fik fat i tre af kvinderne, mens den fjerde nåede at stikke af.

Politiet blev tilkaldt for at anholde og sigte kvinderne for butikstyveri. Det viste sig, at de alle havde skåret inderforet op i deres jakker, og her havde de gemt en del varer, oplyser politiet.

Kvinden, der stak af, efterlod noget id, så politiet har en god formodning om, hvem hun er.

De to af kvinderne var fra Skælskør, og de andre to har ingen fast adresse.

jn

Publiceret 02 December 2019 11:25