Foto: Local Eyes.

Foto: Local Eyes.

Frygtelig ulykke: Mand i gummiged gled i døden - druknede på otte meter dybt vand i grusgrav

Politiet er sparsom med oplysninger om fatal arbejdsulykke på Fyn onsdag eftermiddag

En mand har onsdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke i Davinde ved Langeskov på Fyn, oplyser Fyns Politi på Twitter ifølge Ritzau..

Ulykken skete klokken 13.20, da manden "i gummiged gled ud på otte meter dybt vand i grusgrav", skriver politiet.

De nærmere omstændigheder kendes ikke. Politiet oplyser omkring klokken 14.30, at man ikke kan sige mere på nuværende tidspunkt.

Det er dermed også uvist, om mandens pårørende er blevet underrettet.

Publiceret 04 December 2019 15:27