Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tragedie: Hjælpeløs mand på vejbanen blev kørt ned af kvinde - nu svæver han mellem liv og død

Dement mand er i kritisk tilstand: Gik fra plejehjem og blev påkørt

En 75-årig mand blev onsdag aften indlagt i kritisk tilstand på Universitetshospitalet i Skejby ved Aarhus, skriver Lokalavisen Aarhus.

Han blev påkørt af en bil på Låsbyvej i Forlev ved Skanderborg, hvor han befandt sig ude på vejbanen, da påkørslen skete.

Vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 75-årige mand er dement og cirka to timer tidligere var gået fra et plejehjem i Skanderborg.

"Vi er ude at lede efter ham på det tidspunkt, hvor ulykken sker," siger Stig Simonsen.

Den ældre mand har folkeregisteradresse i Galten.

Bilisten, der påkørte ham, var en 49-årig kvinde fra Skanderborg.

Sydøstjyllands Politi har ikke nærmere oplysninger om, hvordan ulykken skete, udover at den ældre mand befandt sig på vejen, skriver Lokalavisen Aarhus.

Publiceret 05 December 2019 11:48