Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Storbrand: Kæmpe boligblok i flammer

Der er søndag eftermiddag kort efter klokken 13.30 udbrudt brand i et etagebyggeri på adressen Stoldal 22 i Hobro, oplyser Nordjyllands Politi via twitter.

Der er indkaldt assistance fra flere forskellige brandstationer, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Den kraftige brand begyndte ifølge Nordjyske.dk i en seng i en lejlighed og spredte sig derefter videre til boligblokkens tagetage, og den udvikler samtidig en kraftig røg. Derfor har politiet bedt borgere i området om at holde sig indendøre og lukke døre og vinduer.

Klokken 16.15 har Nordjyllands Politi udsendt følgende til de berørte borgere og beboere i området:

'"Der er oprettet evakueringscenter i Hobrohallen, Amerika 22 i Hobro - her er man velkommen til at søge hen. Vi har mandskab klar på stedet."

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

jn

Publiceret 08 December 2019 16:20