Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Anastassiya - stock.adobe.com

Spædbarn udsat for grov vold: To anholdt

To personer, en 22-årig mand og en 19-årig kvinde fra Varde-området, er begge anholdt og sigtet for at have begået grov vold mod et kun 11 uger gammelt spædbarn. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som modtog anmeldelse om volden den 29. november og siden har efterforsket sagen.

Det har nu ført frem til, at man har anholdt de to personer, som af politiet betegnes som spædbarnets primære omsorgspersoner. Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til, om der er grundlag for fremstilling ved et grundlovsforhør.

De to sigtede har endnu ikke taget stilling til sigtelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til efterforskning endnu ikke oplyse yderligere om sagen.

jn

Publiceret 10 December 2019 15:29