Chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer, ved dagens doorstepmøde for pressen om omfattende politiaktioner flere steder i landet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer, ved dagens doorstepmøde for pressen om omfattende politiaktioner flere steder i landet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

20 personer anholdt for terrorplaner i Danmark

Af
Jacob Nielsen

Dansk politi har onsdag gennemført en større koordineret anholdelsesaktion mod 20 adresser rundt om i hele landet. I alt 20 personer er anholdt mistænkt for forberedelse af terrorangreb med et militant islamistisk motiv. Det kom frem, da Københavns Politi og PET afholdt pressemøde foran Københavns Politigård klokken 17.

De 20 anholdte har tilsyneladende både skaffet sig adgang til dele, der kan benyttes i udviklingen af sprængstoffer og forsøgt at anskaffe sig skydevåben.

Alle anholdte vil blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling torsdag. Politiet vil kræve, at grundlovsforhøret bliver afholdt bag lukkede døre.

Chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer, fortalte på dagens pressemøde, at alle de personer, man har eftersøgt, er blevet anholdt i dagens store aktion. Der er altså ingen mistænkte på fri fod. Dog er terrortruslen mod Danmark fortsat, hvad man betegner som "alvorlig".

Publiceret 11 December 2019 17:20