Arkivfoto

Arkivfoto

Person i kritisk tilstand: Pludselig stod han midt på kørebanen

Af
Jacob Nielsen

En 32-årig mand fra Vejle har i nat været på operationsbordet på Odense Universitetshospital, hvor han ligger indlagt i kritisk tilstand med hovedtraume, oplyser vagtchef John Skøtt fra Sydøstjyllands Politi.

Manden var natten til lørdag klokken 00.51 involveret i et alvorligt færdselsuheld på Fredericiavej i Vejle, hvor han blev ramt af en bil, da han på gåben ville krydse Fredericiavej nær Jens Ravns Vej og McDonalds.

Bilen blev ført af en 34-årig kvinde fra Fredericia, og politiets foreløbige undersøgelser viser, at kvinden tilsyneladende ikke havde mulighed for at undvige påkørslen, da manden pludselig befandt sig midt på vejbanen foran bilen.

Undersøgelsen af ulykken er dog endnu ikke afsluttet, oplyser vagtchefen til Lokalavisen.dk.

Publiceret 14 December 2019 10:35