Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Voldtægt ved kirke: Politiet undersøger spor

Københavns Politi er lørdag formiddag massivt til stede ved Vor Frue Kirke i København

En kvinde er sandsynligvis blevet voldtaget ved Vor Frue Kirke i Studiestræde i København, oplyser Københavns Politi, som fik anmeldelsen fra kvinden lørdag morgen klokken 06.11.

Bispetorvet foran Vor Frue Kirke og en baggård i nærheden af Nørregade 7 har været helt afspærret, så politiet har kunnet arbejde i fred og ro.

"Vi er usikre på, hvor det er foregået, så derfor undersøger vi stedet nu med hunde," siger vagtchef ved Københavns Politi, Leif Hansen, til Ekstra Bladet.

Han fortæller samtidig, at den forurettede kvinde er til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre - men har ellers ikke flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Hvis man har oplysninger i sagen, er Københavns Politi interesseret i at høre nærmere på telefon 1-1-4.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 14 December 2019 11:50