Arkivfoto.

Arkivfoto.

Nøgen- og sex-billeder af 590 navngivne danske kvinder

24-årig mand skal for retten i sag om organiserede krænkelser af flere hundrede danske kvinder på internettet

En 24-årig mand fra Aalborg venter lige nu på at komme i retten i en omfattende sag om organiseret krænkelser af flere hundrede danske kvinder på internettet. Der er lagt op til, at sagen skal køres som en tilståelsessag.

Den 24-årige aalborgenser er sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have medvirket til, at en ukendt bagmand kunne drive en stor hjemmeside, der fungerede som en form for byttebørs af nøgenbilleder- og videoer af 590 navngivne danske kvinder, skriver Nordjyske.dk.

Den 24-åriges rolle var at finde billeder fra kvindernes Facebook-profiler, som han så satte på online-kataloget i mapper med kvindernes navne, så de mange kvinder på den måde blev identificeret.

Politiet har betegnet onlinekataloget som meget organiseret, og efterforskningen har også vist sig at være svær.

Selve hjemmesiden var baseret i New Zealand, og det aldrig er lykkedes politi et få adgang til selve billede- og videomaterialet, men kun indholdsfortegnelsen i kataloget.

Hele sagen begyndte hos København i juli 2017, da Københavns Politi fik en anmeldelse.

Det førte til, at man fandt frem til det ulovlige katalog og den 24-årige mand fra Aalborg, hvorefter Nordjyllands Politi gik ind i sagen, skriver Nordjyske.dk.

Publiceret 16 December 2019 12:00