Arkivfoto

Arkivfoto

Ung fodgænger i kritisk tilstand:

Kørt ned af taxa

Der skete natten til lørdag en alvorlig ulykke, hvor en fodgænger blev kørt ned af en taxa

Opdatering: Den 28-årige mand blev lørdag eftermiddag erklæret død. Læs mere her

En 28-årig mand er i kritisk tilstand, efter han natten til lørdag blev kørt ned af en taxa i det nordlige Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi modtog klokken 03:35 en anmeldelse om ulykken, der skete på Randersvej i Aarhus N. En 28-årig mandlig fodgænger var blevet påkørt af en 35-årig mandlig taxachauffør.

Den 28-årig mandlig fodgænger blev påkørt, da han krydsede vejen ved Jyske Bank lige ud foran taxaen. Den 35-årige taxa-chauffør nåede ikke at undvige.

Første patrulje på stedet startede hjertelunge-redning på stedet, inden fodgængeren blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Publiceret 21 December 2019 12:47