Arkivfoto: Sif Meincke/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Sif Meincke/Ritzau Scanpix

Dybt tragisk dødsfald: Dina blev kun 44 år gammel

Skuespiller Dina Al-Erhayem er død. Det skriver Ekstra Bladet.

Dina Al-Erhayems familie bekræfter søndag aften dødsfaldet på de sociale medier, hvor hendes søster, Anja Al-Erhayem, blandt andet har skrevet:

"Med de tungeste hjerter har vi netop sagt farvel til vores højt elskede søster. Dina har de senere år i stigende grad kæmpet en særdeles vanskelig kamp mod psykisk sygdom. Vi - og mange andre - kæmpede for hende og håbede til det sidste, at hun ville vælge livet. Med den dybeste sorg fandt vi hende her til formiddag den 29. december i hendes lejlighed – hun havde desværre opgivet livet. Det er så ubærligt, at ord ikke kan beskrive vores sorg."

Dina Al-Erhayem var uddannet skuespiller fra Århus Teater. Hun nåede at medvirke i en række danske film blandt andre Istedgade, Dommeren og Flugten fra 2009, hvori hun spillede journalist. Hun var også tv-vært med eget talkshow og havde virke som konferencier.

jn

Publiceret 29 December 2019 22:10