Voldsomme billeder: Gods forvandlet til flammehav

En storbrand hærger søndag Algestrup Gods, som ligger mellem Føllenslev og Eskebjerg i Vestsjælland. Det skriver sn.dk.

Branden blev anmeldt klokken 15.39, og den har i timerne efter udviklet sig så voldsomt, at mindst en længe ikke står til at redde.

På trods af brandvæsenets indsats har godsets østfløj, som videoen ovenfor tydeligt viser, stået i lys lue.

Længen rummer beboelse, men alle beboerne skulle være sluppet i ud i god behold, oplyser politiet til sn.dk.

Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen, men politiet på oplyser på stedet, at branden er startet i den ene ende, som rummer et lager.

Branden, som eftermiddagen igennem har kunnet ses fra mange kilometers afstand, er nu ved 18-tiden gået ind i fasen med efterslukning, oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Thomas Stege, til B.T.

jn

Publiceret 29 December 2019 18:43