Foto: Local Eyes.

Foto: Local Eyes.

Slynget ud af bil i høj hastighed: To personer i kritisk tilstand

To personer er søndag stadig i kritisk tilstand efter en bilulykke i Høng lørdag aften, oplyser Thomas Hartmann, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

"Der er tale om en højhastighedsulykke. Begge to er stadig i kritisk tilstand. Mere kan jeg ikke sige," fortæller vagtchefen.

Politiet fik en melding klokken 21.19 om, at der er sket et uheld på Gørlev Landevej ved Høng. Een bil var kørt ind på en mark og væltet rundt - og at to personer slynget ud af bilen.

Da redningsmandskab ankom til stedet, viste det sig, at begge personer var i kritisk tilstand, og to helikoptere blev rekvireret.

Publiceret 05 January 2020 08:55