Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Nabo terroriserer familie med dødstrusler:

5-årig datter er meget bange

En mor og en datter er noget utrygge ved deres nabo i den vestjyske by Troldhede

I den lille, vestjyske by Troldhede er en del beboere utrygge ved en bestemt person, som igennem længere tid har udsat folk for voldsomme dødstrusler, chikane og hærværk. Blandt andre er det gået ud over Jette Keller og hendes datter Sandra, der er fem år. Det skriver B.T.

Siden i sommer, hvor den lille familie flyttede ind i et hus ved siden af manden, har de oplevet adskillige modbydelige ting.

"Hver eneste gang han ser mig eller min datter, råber han alt muligt. Eksempelvis har han sagt, at han håber, vi sover godt, fordi der jo kan opstå en brand. Og at han vil dræbe os," fortæller Jette Keller til B.T.

De mange oplevelser har især gjort den 5-årige datter bange. Hun tør eksempelvis ikke længere at lege i haven.

Ifølge Jette Keller har politiet ikke gjort noget ved sagen, når hun har ringet efter hjælp.

"De anbefalede mig ikke at anmelde det, fordi det bare ville gøre det hele meget værre. Det var deres erfaring," fortæller Jette Keller til B.T.

jwh

Publiceret 09 January 2020 08:26