Arkivfoto.

Arkivfoto.

Far til anklaget slog alarm: Kvinde tæsket, voldtaget, sultet og holdt indespærret i halvandet år

Det var faren til den hovedanklagede, som kontaktede politiet og slog alarm i sagen om en ung kvinde, der blev holdt indespærret, udsat for vold, voldtaget, ydmyget og tvunget til udelukkende at leve af havregrød, som hun fik serveret i en hundeskål.

Den opringning befriede en nu 24-årig kvinde på Skive-egnen fra næsten halvandet års mareridt, der - mener politiet og anklagemyndigheden - havde budt på daglig mishandling, indespærring, røveri, udsultning, ydmygelser, voldtægter og andre seksuelle overgreb. Hovedsaglig med sin fire år ældre kæreste som gerningsmand, men også med dennes venner og bofæller som medvirkende - tre andre mænd i alderen 23 til 26 år og en kvinde på 19 år, skriver Jysk-Fynske Medier, som følger retssagen.

Faren kunne ikke vide, at alt dette var sket, men da han kom til et hus i Højslev Kirkeby øst for Skive for at besøge sin søn, der boede sammen med tre andre unge dér, blev han forskrækket over synet af den mishandlede kvinde.

"I må vist heller tage ud og kigge på det hus," sagde manden, da han ringede til politiet.

Publiceret 14 January 2020 09:40