Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Kvinde fundet dræbt i lejlighed

En 40-årig kvinde blev tirsdag aften dræbt med knivstik i en lejlighed i Dybbøl i Sønderborg-området, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.34.

En ambulance blev tilkaldt til adressen, men kvindens liv stod desværre ikke til at redde.

Den formodede gerningsmand, som er en 40-årig mand, blev anholdt i lejligheden, hvor den livløse kvinde blev fundet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer i forbindelse med sagen og har derfor endnu ikke flere oplysninger.

jn

Publiceret 15 January 2020 08:14