Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Dræbt kvinde havde fire børn med sin morder

En 40-årig mand er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger for drabet på sin tidligere kone, som også er mor til deres fælles fire børn i alderen 3 til 17 år. De har nu alle mistet deres mor, efter faren tirsdag aften omkring klokken 19.30 gik amok og stak den 40-årige kvinde i halsen flere gange med en kniv. Hendes liv stod derefter ikke til at redde, skriver JydskeVestkysten.

Kvinden boede alene med børnene i lejligheden på Mellemløkke i Sønderborg. Flere kilder fortæller til JydskeVestkysten, at eksmanden kom til boligen af og til - men ikke måtte komme ind i lejligheden.

De fire børn, som nu mangler begge deres forældre, har Sønderborg Kommune slået en ring om. De er placeret et godt og trygt sted, og samtidig har myndighederne kontakt til skolevæsenet, hvor man også har iværksat den interne krise- og omsorgsplan.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 16 January 2020 10:14