Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet jagter flugtbilist: Kørte ind i to andre biler og stak af

Af
Jacob Nielsen

Politiet leder efter en bilist i forbindelse med et færdselsuheld, som skete fredag eftermiddag klokken 14.31 på Frederikssundsvej i Husum ved København.

Ifølge Københavns Politi kørte flugtbilen ind i to andre biler og forsvandt derefter fra stedet.

"Vi har desværre hverken bilmærke eller registreringsnummeret på bilen fastlagt endnu, så vi kan ikke gå ud med nogen decideret efterlysning på nuværende tidspunkt. Vi skal først efterforske lidt i flere retninger," siger vagtchefen hos Københavns Politi til Lokalavisen.dk

Ved uheldet blev en person teknisk fastklemt, men vedkommende skulle ikke være kommet alvorligt til skade. Personen er kørt til tjek på skadestuen. Ellers er der kun tale om materielle skader.

Frederikssundsvej var afspærret efter uheldet - men er nu genåbnet for trafik, oplyser vagtchefen.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Har man gjort observationer i forbindelse med uheldet og flugtbilen, kan man kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret 17 January 2020 16:08