Foto: Presse-fotos.dk.

Foto: Presse-fotos.dk.

17-årig skudt ved station

En 17-årig ung mand blev tirsdag aften klokken 22.40 ramt af skud i Karlemosen ved Ølby Station, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

"Der er tale om en 17-årig dreng, der er blevet ramt af skud og efterfølgende bragt til sygehuset, hvor han er blevet behandlet og opereret for skudlæsionen. Han er forsat indlagt men uden for livsfare," fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til sn.dk.

Politiet har undersøgt gerningsområdet hele natten men kan endnu ikke sige noget om motivet til skyderiet.

Eventuelle vidner må meget gerne kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 med oplysninger, der kan hjælpe politiet i opklaringen.

Det 17-årige skudoffer har endnu ikke været afhørt.

jn

Publiceret 22 January 2020 08:15