Arkivfoto

Arkivfoto

Dybt tragisk: 14-årig pige død af sine kvæstelser

Den ene af de to 14-årige piger, som mandag kort ført klokken 18 blev påkørt af en bil på Ouevej mellem Hobro og Hadsund, er nu død af sine kvæstelser.

"Pigen er afgået ved døden, og de pårørende var til stede, da det skete," oplyser vagthavende ved Nordjyllans Politi, Jes Falberg, til B.T.

Bilisten, som ramte de to piger, er en 59-årig mand. Han er allerede afhørt. Han var ifølge politiet i gang med en overhaling af en anden bil, da han ramte pigerne.

Nu søger politiet føreren af den anden bil, som kørte med trailer. Vedkommende skal kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4, da man har opklarende spørgsmål til sagen.

Den anden kvæstede pige blev kørt til Aalborg Sygehus. Meldingen derfra lød, at hun ikke umiddelbart var i kritisk tilstand. Der er ikke nyt om hendes tilstand.

jn

Publiceret 22 January 2020 10:20