Arkivfoto

Arkivfoto

Ung mand i kritisk tilstand efter trafikulykke

En 26-årig mand ligger i kritisk tilstand på Aarhus Universitetshospital efter soloulykke ved Roslev i Midtjylland

En 26-årig mandlig bilist kom alvorligt til skade, da han fredag aften af ukendte årsager kørte af vejen på Skivevej i Lindrum ved Roslev, der ligger i Skive Kommune i Midtjylland. Det oplyser Midt og Vestjyllands Politi på Twitter.

Den 26-årige mand kom kørende ad Skivevej med en passager i bilen, da den pludselig kørte galt i en soloulykke. Den 26-årige mand blev ifølge politiet fastklemt og måtte derfor skæres fri, inden han med helikopter kunne blive fløjet til Aarhus Universitetshospital. Passageren blev kørt med ambulance til Viborg Sygehus.

Ifølge TV Midtvest er den 26-årige mand lørdag morgen fortsat i kritisk tilstand.

jwh

Publiceret 25 January 2020 10:11