Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Vanvidsbilist kørte 159 km/t på landevej:

Derfor mister han ikke kørekortet

En bilist var blot en enkelt kilometer i timen fra at miste sit kørekort, da vedkommende i dag blev blitzet omkring Skærbæk i Sydjylland

En bilist kan se frem til en bøde på 5.000 kroner, efter han lørdag eftermiddag blev taget i at køre 159 km/t på en landevej omkring Skærbæk i Sydjylland, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Bilisten kan "glæde" sig over, at vedkommende ikke kørte blot en km/t hurtigere. For så var kørekortet røget, oplyser politiet.

"Kære Bilist som netop blev blitzet af ATK med hele 159km/t i 80zone på kommunal udpeget strækning omkring Skærbæk. 1 km hurtigere og kørekortet var røget ubetinget. Nu "nøjes" du med bøde på mindst 5000, samt en bet.frakendelse. Sænk nu farten og pas på hinanden," skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

jwh

Publiceret 25 January 2020 15:14