Arkivfoto

Arkivfoto

Mor og søn skændtes i bil på motorvej:

Så gjorde sønnen noget livsfarligt

Diskussion i en bil var ved at ende rigtig galt

En ophedet diskussion i en bil på en motorvej mellem en fører og en passager kan hurtigt ende galt. Det fandt en 56-årig kvinde og hendes 30-årige søn natten til søndag ud af på motorvejen ved Svenstrup tæt på Aalborg. For de to parter skændtes tilsyneladende så meget, at det fik sønnen til at trække i håndbremsen, imens bilen altså kørte med høj hastighed på motorvejen. Det resulterede i, at bilen skred ud og rullede rundt, inden den endte på taget.

Det skriver Nordjyske.

"Både mor og søn kom selv ud af bilen. Der blev tilkaldt ambulance, og de blev kørt på skadestuen," siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Den 30-årige mand blev desuden testet for at have været påvirket af narko.

jwh

Publiceret 26 January 2020 14:12