Arkivfoto

Arkivfoto

37-årig kvinde anholdt efter dødskørsel gennem by: Var spritstiv og aggressiv

Østjyllands Politi anholdt mandag lidt over middag en 37-årig kvinde, som netop havde været i et solouheld med sin bil i Odder.

Flere borgere havde ringet efter politiet, da de først så kvinden køre meget hasarderet igennem Odder, og efterfølgende så hende miste kontrollen over bilen og påkøre en hæk og et træ ved Odder Kirkegård.

Da politiet kom frem, traf de den 37-årige kvindelige bilist, som virkede aggressiv og kraftigt påvirket af alkohol. Hun sparkede efter flere personer på stedet og forsøgte at slå betjentene, da de ville anholde hende. Samtidig spyttede hun på betjentene, da de satte hende ind i patruljebilen.

Kvinden blev derfor både sigtet for spritkørsel og for vold mod politiet.

Hun var umiddelbart sluppet uskadt i forbindelse med trafikuheldet, oplyser Østjyllands Politi.

jn

Publiceret 28 January 2020 11:29