Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tragedie: Mand drak vin - og kørte tilfældig kvinde ihjel

53-årig mand varetægtsfængslet i foreløbig fire uger

En 53-årig mand havde drukket en del vin gennem mange timer, inden han mandag formiddag satte sig ud i sin bil. Det fik tragiske konsekvenser, skriver Ritzau.

Ved Randers påkørte han en 78-årig kvinde med rollator, da hun krydsede vejen. Det kostede hende livet.

Tirsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi oplyser, at manden erkendte de faktiske omstændigheder.

"Han forklarede, at han havde drukket vin om formiddagen. Han forklarede også, at han havde drukket vin i løbet af søndag og natten til mandag," fortæller Jesper Rubow ifølge Ritzau.

Publiceret 28 January 2020 15:45