Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

To personer ramt af skud - en hårdt kvæstet

Parkvej i Ellemarken i Køge var flere timer tirsdag aften mandsopdækket af politi, efter der omkring klokken 20.30 blev affyret flere skud i området, og to personer blev kvæstet. Det skriver sn.dk.

Ifølge vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi blev to mænd på henholdsvis 26 og 31 år ramt - en af dem er hårdt såret.

Efterfølgende blev en bil fundet udbrændt i Greve. Det er dog uvist, om bilen har nogen relation til skyderiet.

Det er anden skudepisode i Køge indenfor en uge. En 17-årig mand blev sent tirsdag aften i sidste uge ramt af skud i området ved Karlemosevej i Køge. Han er ifølge politiet uden for livsfare.

Derudover var der også skyderi i Gersagerparken i Greve fredag aften. Her slap to mænd uskadte væk, da ukendte personer fra en mørk bil affyrede skud mod den bil, hvor de to mænd opholdt sig.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 29 January 2020 00:00