Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix ScanpixDenmark

Svindlere forsøger at spille på din frygt: Slet STRAKS hvis du modtager denne Yousee-besked

En ubehagelig mail, der tilsyneladende kommer fra YouSee, prøver at overbevise dig om, at du er blevet udsat for svindel. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Under påskud af at annullere den påståede svindel-transaktion, prøver fupmagerne at lokke dine oplysninger ud af dig. Med andre ord forsøger svindlerne at spille på din frygt for at blive offer for digital svindel.

Ifølge politiet skal du dog ikke være bange. Mailen er blot fup og bedrag og udgør ingen trussel, hvis du vel at mærke sletter den med det samme og naturligvis ikke klikker videre på linket i beskeden.

Se hvordan svindelmailen er udformet herunder.

Foto: Politiet

Foto: Politiet

jn

Publiceret 31 January 2020 17:13