Modelfoto

17-årig dreng seksuelt misbrugt i en grøft af 45-årig mand

45-årig nægter sig skyldig i sexanklage, men blev kendt skyldig

En 45-årig mand har fået en dom på otte måneders fængsel for et seksuelt overgreb på en 17-årig dreng. Det oplyser nordjyske.dk.

Overgrebet skete i oktober under en klubfest i en by i Vesthimmerand, hvor de to, der ikke kendte hinanden i forvejen, gik ud for at lede efter en 17-årig pige, der havde forladt festen.

Her blev den 17-årige ifølge hans egen forklaring skubbet ned i en grøft og tvunget til andet seksuelt forhold end samleje. De vendte tilbage til festen med vådt og beskidt tøj, og flere vidner har forklaret i retten, at den 17-årige virkede rystet og ikke var sig selv. Han havde dog først anmeldt episoden, da han kom hjem.

Den 45-årig mand har anket dommet. Ifølge ham er anklagen det pure opsping, og han nægter sig skyldig. Han forklarede det våde tøj med, at de var stoppet for at tisse og begge faldet i grøften.

Retten lagde dog mere vægt på den 17-årige og vidnernes forklaring, oplyser nordjyske.dk.

jr

Publiceret 01 February 2020 10:57