Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Hængt ud som pædofil i sin hjemby: Det er meget ubehageligt

En mand bliver offentligt udsat for beskyldninger om pædofil

En mand fra Slagelse bliver hængt ud som pædofil i sin egen by.

Hans navn er i de seneste par uger blevet spraymalet med store sorte bogstaver rundt omkring i byen med beskyldninger om pædofili.

"Det er meget ubehageligt. Heldigvis ved dem, der kender mig, at jeg aldrig kunne finde på at være sådan. At det ikke passer. Men rygter kan jo hurtigt starte blandt fremmede. Hvis man bliver hængt ud som pædofil, er der jo ikke nogen, der vil have noget med én at gøre. Man bliver udstødt. Så det er en af de groveste beskyldninger, jeg kan forestille mig," siger manden til sn.dk.

Han er overbevist om, at det er en ekskæreste til et nærtstående familiemedlem, der står bag beskyldningerne, som er blevet meldt til politiet.

Politiet oplyser til sn.dk, at sagen bliver taget meget alvorligt og efterforskes både som æreskrænkelse og hærværk.

jr

Publiceret 01 February 2020 13:27