Arkivfoto.

Arkivfoto.

Ejer af restaurant bankede p-vagt: Du skal ikke udskrive bøder til mine kunder

Klokken 13.25 lørdag anmeldte en parkeringsvagt, at han havde været udsat for vold i forbindelse med, at han udførte sit arbejde som parkeringsvagt i Holbæk Centrum, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Parkeringsvagten havde udstedt en afgift til en bil, som holdt ulovligt foran en restaurant.

Kort efter afgiften var udstedt, kom ejeren af restauranten ud og gav udtryk for, at han var utilfreds med, at hans kunder fik skrevet bøder.

Parkeringsvagten blev tildelt et knytnæveslag i brystet af den utilfredse restaurantejer.

Politiet kørte til stedet og anholdt en 38-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for vold mod parkeringsvagten. Efter endt afhøring blev den 38-årige løsladt, men er fortsat sigtet i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 03 February 2020 12:04