Foto: Google Maps.

Foto: Google Maps.

Kendt restauratør ramt af dyb sorg og konkurs: Trækker stikket

Hendes mand er gået konkurs med sit selskab, der har stået for driften af husets køkken, og hendes mor er alvorligt syg af kræft

Driftsselskabet bag Haderslevhus i Slotsgade i Haderslev er gået konkurs, og køkkenchefen er fyret.

Men huset er ikke ved at lukke, som rygterne ellers har svirret om ude i byen.

"Vi har betalt nogle dyre lærepenge. Men vi fortsætter i en ny konstruktion og med hjælp fra vore mange gode frivillige. Vi har knoklet for det her, og en momsgæld på 100.000 kroner skal ikke få lov at slå os ud. Vi giver ikke op nu, hvor vi er kommet så langt," siger indehaver Mette Gejl Erlang og hendes mand Agger Aziztil til JV.dk.

I december blev værtsparret præsenteret for en ubetalt momsregning, og det var ikke muligt at lave en afdragsordning med skattevæsenet.

Det var husets driftsselskab, ejet af Mettes mand Agger Aziz, der stod med regningen.

1. maj 2018 overtog Mette Gejl Erlang sammen med sin mand Agger Aziz et af byens ældste kulturinstitutioner, Haderslevhus i Slotsgade 31-33, efter den mangeårige indehaver Andreas Lautrup.

Momsregningen kom samtidig med den chokerende melding om, at Mettes mor, Kirsten Erlang, er alvorligt syg af kræft, der blandt andet har spredt sig til knoglerne.

"Derfor har jeg været nødt til at trække stikket - det andet kunne jeg overkomme. Min mor har altid været en kæmpe støtte for mig. I den tid, jeg har haft Haderslevhus. Man er bare nødt til at nyde de gode stunder, vi nu kan få," siger Mette Gejl Erlang. til JV.dk.

Haderslevhus fortsætter med fester og gæster, men uden værtindens store smil for tiden.

Publiceret 03 February 2020 09:49