Brasiliansk politi i aktion.

Brasiliansk politi i aktion.

Sensationel anholdelse: Mord-eftersøgte Rasmus Kirkegaard Kristiansen fanget i Brasilien efter 27 år på flugt

Den nu 51-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen er blevet anholdt i Brasilien for et drab begået i 1993, oplyser Københavns Politi til B.T. og tilføjer, at man nu er i dialog med de brasilianske myndigheder om en udlevering.

Ifølge B.T.s oplysninger og flere portugisiske medier er der tale om Rasmus Kirkegaard Kristiansen, der på flugt siden juli 1993, hvor han angiveligt myrdede og parterede den 37-årige danske skatteflygtning Erik Højer Christensen med en sav.

Forinden var de to kørt sammen fra England, hvor Erik Højer Christensen boede, over Frankrig og til det nordlige Portugal.

Da de to ankom til det nordlige Portugal omkring 1. juli 1993, blev Erik Højer Christensen myrdet på mystisk - angiveligt af den dengang 25-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen, skriver B.T.

Erik Højer Christensens parterede underkrop blev fundet efterladt sammen med en tom, blodig kuffert - og med hans visitkort.

Publiceret 07 February 2020 14:43