Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock skvalval - stock.adobe.com

Hotelgæst anholdt på "forretningsrejse": Det hele var en FED løgn

En mand har forsøgt at bedrage hotel i Køge for flere tusinde kroner.

Personalet på Central Hotellet i Vestergade i Køge alarmerede mandag eftermiddag klokken 14.52 politiet med en mistanke om, at en af hotellets gæster - en 38-årig mand fra Hillerød - ikke havde rent mel i posen.

Manden havde boet to dage på hotellet, og herefter ønskede han at forlænge sit ophold yderligere to dage. Han havde i forbindelse med bookingen af opholdet sagt, at udgiften ville blive dækket af hans firma, men det årvågne personale fattede mistanke og fandt frem til sandheden.

Det viste sig nemlig, at manden ikke havde været ansat ved firmaet i længere tid.

Den 38-årige mand kunne nu ikke betale for sit ophold, hvorfor hotellet anmeldte sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som sendte en patrulje til stedet, hvor den 38-årige blev sigtet for forsøg på bedrageri.

Den 38-årige var i øvrigt prøveløsladt i en anden sag om bedrageri.

Han er sigtet i sagen og skal betale for de to nætter, som han allerede havde boet på hotellet.

jn

Publiceret 11 February 2020 15:50