17-årig pige brutalt gruppevoldtaget: Mand anholdt i Tyskland og udleveret til Danmark

Ny anholdelse i sag om voldtægt i Aabenraa

En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for voldtægt af en 17-årig pige den 10. december i en bolig i Aabenraa. Den 19-årige blev anholdt i Tyskland og efterfølgende udleveret til Syd- og Sønderjyllands Politi. Yderligere tre er varetægtsfængslet, oplyser politiet.

Den 19-årige nægter sig skyldig og har taget forbehold for kære af varetægtsfængslingen.

Der er tale om den femte anholdelse i sagen, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om voldtægt den 11. december.

Politiet anholdt den 12. december fire mænd i alderen fra 22 til 29 år og sigtede dem for voldtægt og medvirken til voldtægt.

De fire blev fremstillet i et grundlovsforhør, hvor tre blev varetægtsfængslet. Den fjerde blev løsladt af dommeren, men sigtelsen er opretholdt.

Samtlige fire sigtede nægter sig skyldige, oplyser politiet.

Publiceret 14 February 2020 16:09