Foto: Politiet.

Efterlysning: Hvem stjal isbjørnen, der hang her på væggen?

Tyve stjal et isbjørneskind fra lægeklinik

I forbindelse med et indbrud i en lægeklinik i Thyborøn uge beder Midt- og Vestjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at opklare sagen.

Tirsdag den 11. februar havde en lægeklinik i Thyborøn indbrud. Cirka klokken 22.15 brød gerningsmænd ind i klinikken og stjal et isbjørneskind, der hang på væggen i lægeklinikkens venteværelse.

Hvis nogen har set noget mistænkeligt, har oplysninger om køretøjer eller personer, som man har bemærket før, under eller efter indbruddet tirsdag aften, eller måske får tilbudt et isbjørneskind, så vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre om det på telefon 114.

Publiceret 14 February 2020 09:36