Foto: Pressefotos.dk

Forfærdelig dødsulykke: Kvinde dræbt - mand og barn kvæstet

En kvinde er død, og en mand er fløjet til Rigshospitalet i helikopter efter en meget alvorlig trafikulykke fredag aften ved Asnæs i¨Vestsjælland.

To personbiler kørte frontalt sammen, da den ene bil lavede en overhaling.

Et barn, som var i samme bil som den døde kvinde og den kvæstede mand, er også kvæstet, men angiveligt kun i lettere grad, oplyser Midt-og Vestsjællands Politi,

Samtidig er en person, som stak af fra stedet blevet anholdt.

"Ulykken opstår, da en af de to biler foretager en overhaling og støder frontalt sammen med den modkørende, hvori en kvinde er afgået ved døden, mens en mand og et barn er kommet slemt til skade" siger vagtchef Lars Galasz til B.T.

En mand fra den bil, der forårsagede ulykken, forsvandt og blev efterfølgende anholdt. Tilbage i den bil, manden forsvandt fra, sad en kvinde, der er lettere tilskadekommet.

"Der er en mand, der er stukket af fra den bil, der forårsagede ulykken. Efter at have været væk i længere tid møder han op på akutmodtagelsen i Holbæk kl. 21.26, da han også er kommet til skade, fortsætter Lars Galasz

'Meget alvorligt færdselsuheld ved Asnæs (Rødhøj). Giv plads til redningsindsatsen. Vejen vil være spærret i en længere periode. Myndighederne er på stedet,' lød den første melding fra politiet på Twitter.

Publiceret 14 February 2020 23:14