Aekiv/modelfoto.

Aekiv/modelfoto.

Nævekamp på landevejen: 49-årig blinkede 23-årig ind til siden efter rådden kørsel

Klokken 18.13 torsdag anmeldte en 49-årig mand, at han var blevet udsat for vold og trusler på en landevej ved Kalundborg af en 23-årig medtrafikant, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De to var blevet uenige i trafikken, og var standset for at tale sammen.

Den 49-årige synes at den 23-årige havde kørt meget tæt på, så lyset blændede ham. Da den 23-årige kort efter overhalede blinkede den 49-årige af ham, for at få ham til at standse, så de kunne tale sammen.

De standsede, og der opstod konflikt, som ifølge den 49-årige udviklede sig til, at han fik et knytnæveslag i ansigtet og blev truet af den anden bilist.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf begge parter.

Den 23-årige blev sigtet for vold og trusler mod den 49-årige, ved at have slået ham i ansigtet med knyttet hånd.

Han nægtede at have truet eller slået den 49-årige, der efter hans opfattelse havde reageret voldsomt og skældt den 23-årige ud.

Politiet skrev rapport i sagen, som skal belyse episoden ud fra begge parter og vidners forklaringer. Sagen vil senere blive vurderet af anklagemyndigheden, hvorefter den 23-årige vil høre mere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 14 February 2020 12:03